31. maj 2021

Hvorfor tænder vi bål på Sankhansaften?

Den 23. juni, hvert år, samles danskerne omkring bål og fejrer Sankthansaften. Men hvorfor fejrer vi egentlig Sankt Hans og tænder bål? Og ved du, hvad dine gæster og kunder lige går og mangler op til Sankthansaften? Helhedsoplevelsen skal være i fokus, og netop derfor har vi udviklet et ”snobrødskit”, så oplevelsen af Sankt Hans bliver komplet for dine gæster og kunder. Læs med og bliv inspireret!

Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?

Mange danske traditioner kommer fra kristendommen. Sådan forholder det sig også med Sankt Hans. Den 24. juni er Sankt Hans Dag og dagen, hvor vi fejrer Johannes Døbers fødselsdag. Hans var en forkortelse af navnet Johannes. Johannes blev kaldt Døberen, fordi han var den, der døbte Jesus.

I Danmark har vi en tradition om at fejre helligdage aftenen forinden. Derfor holder vi Sankthansaften den 23. juni – om aftenen, selvom Johannes havde fødselsdag dagen efter.

Hvorfor brænder vi bål af?

Der er flere årsager til, at vi brænder bål af på Sankthansaften. Bålene varsler, at lyset vender og vi går mod mørkere tider. Ifølge Bibelselskabet var det også en betegnelse for overgangen til noget nyt. I gamle dage troede man, at der var særligt frit spil for overnaturlige kræfter – gode såvel som onde – ved sådan en overgang. Derfor skulle man holde sig vågen hele natten og passe på. Det er også årsagen til, at vi brænder heksedukke af på Sankthansaften – de sendes til Bloksbjerg.

Kilder: Bibelselskabet.dk og Historie-online.dk

Snobrød

Ingen Sankt Hans uden snobrød (og Rynkeby)

Hos Rynkeby ønsker vi at inspirere til mange sommer ”occasions”. Og Sankthansaften er blot en af de mange danske traditioner og højtider, som vi fejrer og kan samles om. Brug Sankthansaften som tema til at forkæle og skabe gode oplevelser for dine gæster og kunder.

Udover at vi tænder bål på Sankthansaften, er traditionen også forbundet med, at vi spiser sommerlig mad med præg af sæsonens bedste råvarer.

Snobrød

Træk madlavningen ud i det fri

Hyggelige snobrød kan laves både ude og inde – og med og uden pølser, med chutney, relish og marmelade (og måske smeltende marshmellows).

Du kan fx lave et ”dejkit”, der er klar til at blive taget med ud som involverende aktivitet.

Brug denne opskrift til en koldhævet snobrødsdej:

  • 500 g hvedemel
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 400 g vand
  • 10 g gær
  • 12 g salt

Alle ingredienser røres sammen, og dejen skal koldhæve, så smagen udvikles natten over.

TIP: Servér en Supergrøn Æblemojito til

Det er en god sommer-mocktail uden de kedelige tømmermænd.