Kvalitet

Via sensorik og smagetests

Hos Rynkeby smagstestes der hver dag. Her laves der sensoriske analyser og smagstests i vores mikrolaboratorium. Her smager Rynkebys medarbejdere med – alle er testet for sensorikevne til at kunne smage og dufte.

Appelsiner

Sensorisk Service – med sensorikerens ord og smagetest

Sensorik er naturlig del af kvalitetskontrollen hos Rynkeby. Men hvad er sensorik, og hvordan bruges det?

På daglig basis er sensoriske test en del af kvalitetssikringen og produktudviklingen, for at skabe en detaljeret indsigt i spise- og drikkekvaliteten af et produkt.

Sensorisk profil på Økologisk æblejuice og Økologisk appelsinjuice:

sensorik

Fra smagekort til smageord

Sådan kan du bruge Rynkebys sensorikkort til at sætte ord på appelsinjuice og æblejuice ved servering:

Appelsinjuice – fylder godt i næsen…
En intens duftoplevelse med stor smag, gennem en god syrlighed, og en let bitter smagskarakter. Alt i alt en flot balance mellem smagsintensitet, syrekarakter og indhold af duftaromaer.

Æblejuice – er frisk i munden…
Har en let duft, og en imødekommende sødmegrad, der samtidig giver en syrlig og meget frisk smagsoplevelse. Alt i alt er denne juice intens og umamigivende!

Kvalitet - Rynkeby

Sensorisk – smag, aroma og udseende

Smag, duft og udseende er de vigtigste kvalitetsparametre, når det handler om sensorik.

Der anvendes triangeltest som smagekontrol af alle råvarer og produktioner.

triangeltest

Fakta om smagstests

Hos Rynkeby smagstester vi hver dag i forbindelse med vores sensoriske analyser i vores mikrolaboratorium. Alle vores medarbejdere med en særlig næse for sensorik testes og inddrages som en del af vores daglige smagepanel. Det giver os bredde og sikrer, at alle nuancer smages.

Sensorik – med sensorikerens ord og smagetest

Sensorik handler om at sætte alle sanser i spil. Sensorik er en videnskab om sansernes virkemåder i relation til spise- og drikkeadfærd. Særlig er smagssansen, lugtesansen, følesansen (mundfølelsen), den trigeminale sans (opfattelsen af stærke krydderier og ”den irriterende” smag), samt syns- og høresansen vigtige. Sanserne bringer os i kontakt med vores omverden og påvirker oplevelsesgraden.

Når du bruger sensoriske profiler aktivt, er det lettere at fortælle og sætte ord på mad- og drikke, træffe de rette valg ved indkøb og smagsparre mad- og drikke.


Holdbarhed

Hos Rynkeby arbejder vi skånsomt med vores råvarer og forskellige typer af holdbarhed, som er med til at holde på den gode friske smag og bevare vitaminer. Naturligvis betyder sødme- og syregraden pH og vandaktivitet også noget for holdbarheden. Det er alt sammen med til at hæmme mikrobiel vækst og oxidation.


Pasteuriserede produkter har:

  • 16 - 60 dages holdbarhed på køl
  • 60 til 90 dages holdbarhed på køl
  • 180 til 360 dages holdbarhed ved stuetemperatur

Varmtappede produkter har:

  • 210 – 360 dages holdbarhed ved stuetemperatur.
  • Opvarmes til 85-95°C hvorefter det tappes på flaske og herefter nedkøles i køletunnel.

Fødevaresikkerhed

Kvalitet og fødevaresikkerhed har topprioritet i Rynkeby. Hele vores kvalitetsstyringssystem er med til at øge kvaliteten. Certificerede fødevarer sikrer dig kvalitetssikkerhed og sporbarhed i alle led fra trading til produktion til produkt. Her kan du se et udsnit af vores kvalitetsmærkninger, der er din garanti for den sikre, ensartede og høje kvalitet som efterspørges i markedet.

Alt vores arbejde med kvalitet og fødevaresikkerhed gør vi for at forarbejde og levere sikre fødevarer til foodservice. Det gør vi ved at leve op til høje kvalitetskrav og ved at stille miljø-, kvalitets- og fødevaresikre krav til vores leverandører af frugt, grønt og bær.

For at sikre den ensartede og høje kvalitet arbejder vi med nøje udvalgte kontrol- og certificeringsmærkninger.

Her kan du læse mere om mærkninger og certificeringer. Brug dem som indkøbspejling – og din garanti for den sikre, ensartede og høje kvalitet.

  • Økologisk Kvalitet (det røde økologiske mærke for certificeret + det grønne EU fællesmærke for økologi).
  • Hygiejnisk Kvalitet, hvor vi naturligvis har elitesmiley, det betyder 4 store, glade smil i træk.
  • Fødevaresikker Kvalitet, hvor vi arbejder efter HACCP-principper fra jord til bord via Food Safety System 22000.
  • Kvalitetskrav der pr. lov og paragraffer er fastsat af EU gennem fødevaredirektiver.
  • Ansvarsfuld kvalitet og videndeling gennem CSR, corporate social responsibility.
  • Auditering og uddannelse i kvalitet gælder for alle vores 248 ansatte i Rynkeby Foods.
  • Desuden arbejder vi med smagskvalitet gennem sensorik.
  • Elitesmiley udfases i løbet af 2021. I 2022 går ordningen i stedet fra 4 til 3 smileys: En glad, en mellemfornøjet og en sur (Kilde: Fødevarestyrelsen, oktober 2020).

Videre til næste destination?

Videre til næste destination?