Den Grønne Rejse - Ophav

Det ligger i vores natur

Hos Rynkeby Foodservice sørger vi for, at du får det bedste fra naturen ned i glasset, op på tallerkenen og ud på bordet til dem, du skal servicere. For det handler slet ikke om os. Det handler om dine gæster. Det ligger i vores natur at tænke sådan.

Rynkebys historie, arv og ophav

Vi skruer tiden tilbage til 1934, hvor kvinden bag Rynkeby tager et endagskursus i mostfremstilling for at udnytte de mange nedfaldsæbler i familiens have i Rynkeby. Hun hed Inger Rasmussen. Og sammen med datteren Dagmar gør hun i årene derefter Rynkeby til en egentlig forretning.

Efter at have været væk fra Rynkeby en årrække vender Dagmar hjem for at hjælpe sin mor i mosteriet i de travle sommermåneder. Det ender med, at hun bliver og overtager mosteriet i 1953.

Et af Dagmars første nye tiltag er produktion af solbærsaft. Det bliver en god forretning for Rynkeby, som blandt andet begynder at eksportere saft til England. For allerede på det tidspunkt var der rift om føde- og drikkevarer baseret på naturlige råvarer; frugt, bær og grønt. Præcis som i dag.

I dag hedder vi Rynkeby Foods og ligger i Ringe

Produktionen har udviklet sig en del og sortimentet er bredt, så vi i dag byder på en kvalitetsvifte, der stadig er baseret på frugt, bær og grønt.

Rynkeby er særligt kendt for at være vært for et stort børnevelgørende projekt gennem Team Rynkeby. I år er det 20 år siden, at de første 11 Rynkeby medarbejdere sprang på cyklen og drog afsted ad de fynske landeveje og til Paris.

Det var stort, da de samlede 38.000,- kr. ind. I dag cykles der som aldrig før i den gode sags tjeneste.

1934

Æblemost i bryggerset
I 1934 tager Inger Rasmussen på et endagskursus i mostfremstilling for at lære at udnytte de mange haveæbler, hun ikke kan nå at bruge til most til familien. Men da naboerne i Rynkeby fik lov at smage, begynder tingene at tage fart: Nu afleverer de nemlig deres æbler til Inger, som laver most af dem mod betaling. I løbet af det første efterår fremstiller hun ikke mindre end 5.000 flasker i familiens bryggers.

1963

Ubåden som var overalt
Op gennem 1960'erne vokser Rynkeby for alvor, både fysisk og økonomisk. På den måde vokser Rynkeby også i danskernes bevidsthed – og i pressens. I løbet af en måneds tid bliver der bragt ikke mindre end seks store, illustrerede avisartikler, og interessen for Dagmar bliver ikke mindre, da hun køber en gul ubåd og bruger den som et markedsføringsevent: ”Rynkeby Most dukker op overalt”.

1972

Rynkeby går fra lille til stor
Dagmar har mere end rigeligt at se til, da hun i 1968 er blevet valgt ind i Folketinget, samtidig med at hun har Rynkeby. Derfor beslutter hun sig for at kontakte De forenede Bryggerier. En søndag formiddag i 1972 efter et langt møde, indgår de en aftale: Dagmar beholder selve produktionen, mens De forenede Bryggerier vil stå for distribution og markedsføring. Hun forbliver ejer af virksomheden helt frem til 1988, hvor hun sælger til Carlsberg.

2002

Team Rynkeby
Da Team Rynkeby-rytterne i 2002 vendte hjem fra den første tur med et overskud på 38.000,- kr., besluttede de sig for at donere til børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital. Knud Vilstrup, adm. direktør for Rynkeby Foods, overtalte Jørgen Dirksen til at investere penge i projektet igen. Og det blev starten på det velgørenhedsprojekt, som eksisterer i dag.

Videre til næste destination?

Videre til næste destination?