Kort om Hansen Technologies
Hansen Technologies er en global udbyder af software og services til vand-, energi- og teleindustrien, fx afregning af strøm og mobiltelefoner, og de har hovedsæde i Australien.
I Sønderborg er der p.t. 85 arbejdspladser, men med igangværende udvidelse, når de op på 250 arbejdspladser. Udover Hansen Technologies’ medarbejdere, bespiser kantinen fem øvrige virksomheder, herunder Bitten & Mads Clausen Fonden, Fabrikant Mads Clausen, Ernst and Young, Rambøll og senest er Andelskassen kommet til.
Kantinen som del af benefitordning
Hos Hansen Technologies har de ansatte en benefitordning, som betyder at alle har fri morgenmad til kl. 9, frokost og eftermiddagssnacks fx fri slik, is, frugt, kaffe, sodavand, juice, saft og øl om fredagen. Hansen Technologies tilbyder også en fitnessordning, så når man tager en is, ser man også gerne, at medarbejderne tager en mobilcykel med hen til arbejdspladsen. Det er ikke alle, der gør det, men det er grundtanken i at have balance i hverdagen.
Kantinen har en stilren Under the Counter-løsning med vand og juice – Økologisk Æble, Appelsin og Solbær til fri afbenyttelse. Derudover har tre øvrige virksomheder i huset tilkøbt et juiceabonnement, så deres medarbejdere også kan benytte sig af den fri juiceordning.
- Scanomat har været i huset fra start. På messer har vi set, at Rynkeby og Scanomat har et samarbejde og vi synes, at vores nuværende løsning var en lidt old school løsning i kantinen, så talte vi med Rynkeby på en messe om en ny Under the Countre løsning. Vi regnede på den bestående løsning, og det kunne godt kunne betale sig. Jan Holm fra Rynkeby Foodservice kom med en smart løsning med små flasker, så kan medarbejdere hente juice i de små flasker og tage med på deres plads. Der blev drukket lidt for mange sodavand på et tidspunkt, så juice er et godt alternativ. Og så skal medarbejderne ned ad trappen for at hente – det giver lidt ekstra motion, fortæller Anders.
Mad for enhver smag
Teamet fortæller, at de ikke har faste menuprincipper ud over fisk om onsdagen og supper torsdag. Mottoet er: Vi bruger det, vi har og køber friske råvarer i sæson og bruger alt op. Det betyder, at der kan der være fem æggemadder med friske rejer og fem madder med noget andet efter først til mølle-princippet, mens den varme ret, som er hovedelementet, er lavet til dagens antal bespisninger. Dagens ret er minestronesuppe, portionsanrettet, blomkålssalat og lidt forskelligt smørebrød samt en ostebuffet.
- Vi skal favne så mange som muligt. Nogle vil gerne have en sildemad, de unge vil gerne have en grillkylling hver dag, andre spiser rigtig meget grønt og flere ønsker vegetarisk. Nu er vi jo i Sønderjylland, så vegetarretter var vi ikke først med, men efterspørgslen startede for godt et år siden, og som en international virksomhed tager vi naturligvis religiøse hensyn ift. veganere og vegetarer. Der er god forståelse for, at man ikke kan få nuggets hver dag. I dag kører vi fx en vegetarisk ret som hovedelement, det er der flere og flere som værdsætter. I går havde vi friske lyssej på menuen, og så bliver det måske burgere i morgen, fredag, konkluderer Anders.
Små overraskelser
Kantinen sørger for at have god variation på menuen, og når det passer ind, overrasker de med fx blødkogte æg, kage eller smoothie.
- Så er det en wow-oplevelse for vores gæster, at der er blødkogte æg til morgenmaden eller en smoothie som de kan tage med. Det kunne være en smoothie lavet på bananer, koncentrat fra appelsinjuice – og vaniljeis, hvis de skal ekstra forkæles, fortæller teamet.
Traditioner og vinterglæde på menuen
Til spørgsmålet om de traditionelle vinterretter og juletraditioner, fortæller Anders:
- Vi er jo en meget traditionsrig region her nede i Sønderjylland, så der er nogle klassiske egnsretter, som vi ikke kommer uden om på vinter-/julemenuen. And mortensaften kunne vi godt finde på, og ellers sætter vi de gode, danske, traditionelle retter på menuen løbende; fx kålpølser og grønlangkål, gule ærter, hjemmestegt sild, sylte og surrib. Det er sjovt, når vi har så mange andre nationaliteter i huset, så kigger de lidt, hvis vi har lavet surrib – hvad pokker er det? Og så forklarer kollegaerne hvad det går ud på, og at det er en tradition i Sønderjylland.
- Forleden lavede vi farseret porre, det var der rigtig mange unge, som var super glade for. Det var et stort arbejde, men de laver det ikke selv og kan huske det fra deres barndom som ’mormor-mad’, indskyder Karina.
4 vinter- og juleopskrifter lige til din menuplan
Vi spurgte, Anders, Tine og Karina om de var friske på at udvikle vinter-/juleopskrifter med Rynkebys produkter, og det var de.
- Vi kiggede på produkterne, og så tænkte vi på, hvad vi kunne lave af vinter-/juleopskrifter, og synes, at det var spændende at bruge juice til at give smag i marinader, og også bruge produkter som smagsgivere helt som de er, fx Rynkeby Relish med Timian. I går lavede jeg en salat, hvor jeg anvendte Rynkeby Ingefærshot som dressing – det blev rigtig lækkert a la Asian-style. Rynkeby Mango Chutney bruger også vi altid til karrydressing eller karrysalat, eller som tilbehør til en indisk ret, fortæller Tine.
4. Cheesecake med Rynkeby Økologisk Citrus Lemonade 1+4 og gele af Rynkeby Økologisk Sød Rød Blandet Saft 1+4
Cheesecake kan noget i en julet version. Her har vi anvendt Rynkeby Økologisk Citrus Lemonade 1+4 som smagsgiver til flødecremen, og Rynkeby Sød Rød Blandet Saft 1+4 til smag og farve til geleen.
Opskriften er til 100 stk.
Bund:
4 pk. Digestive, Lu, 400 g
500 g smeltet, brunet smør
Flødeostcreme:
1,4 kg økologisk flødeost fra Kirk (tempereret)
2 l letpisket fløde, Naturmælk
5 dl Rynkeby Økologisk Citrus Lemonade 1+4
500 g flormelis
15 blade udblødt husblas, smeltet
Gele:
Fremgangsmåde:
Blend kiks og det brunede smør til en pasta. Sprøjt i ringforme af metal og bag disse i 10 min. ved 180 grader. Afkøl bunde og ringe inden flødeostcremen kommes i.
Rør flødeost, flormelis og lemonade sammen, rør husblas heri og vend flødeskum i herefter. Kom cremen i ringene og stil dem på køl til cremen har sat sig.
Lun saften og smelt husblas heri, når saften har stuetemperatur. Kommes i et lag på flødeosten og kagerne stilles tilbage på køl, til de har sat sig og vendes ud.