Jordbærkager med mandelcreme og jordbærgelé
En sød symfoni af jordbær og mandelcreme, toppet med en delikat jordbærgelé – ren forkælelse!
En sød symfoni af jordbær og mandelcreme, toppet med en delikat jordbærgelé – ren forkælelse!
Smuldr mel og små stykker koldt smør til blandingen ligner revet ost. Tilsæt æg og sukker og saml dejen til en klump. Læg tærtedejen på køl i ca. 1 time.
Rul dejen ud på et meldrysset bord og stik den ud så den passer til portionsforme. Beklæd smurte forme med dejen. Bag bundene i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 25 min. Køl dem let af.
Smelt chokolade over vandbad og kom et tyndt lag på bundene.
Kog fløde og vanilje op i en gryde. Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps. Rør majsstivelse og mandellikør i æggesnapsen. Kom den varme fløde over i æggesnapsen og rør det sammen. Kom massen tilbage i gryden og rør ved jævn varme til cremen legerer.
Kom mandelcremen i en sprøjtepose og læg på køl i ca. 1 time.
Sprøjt den kolde kagecreme op i bundene og pynt med halve jordbær.
Opblød husblas i koldt vand. Kom Rynkeby Jordbærsaft og vand i en gryde og varm den op. Smelt husblas i den varme jordbærsaft. Køl den af til den begynder at sætte sig. Hæld jordbærgeléen (ca. 2 spsk) udover kagerne og stil dem på køl i ca. 1 time til geléen har sat sig helt.
Server jordbærkagerne med frisk mynte.
TIP: I stedet for Rynkeby Jordbærsaft kan Rynkeby Solbær- eller Rynkeby Hyldebærsaft også anvendes.
Til 10 personer
Dej
200g Hvedemel
100g Koldt smør
1 Æg
2 tsk. Sukker
100g Hvid chokolade
Mandelcreme
½ l Piskefløde
½ Vaniljestang, korn herfra
3 Æggeblommer
50 g Sukker
30 g Majsstivelse
2 spsk Mandellikør (eller rom, portvin)
ca. 40 Friske jordbær
Gelé
1 dl Rynkeby Jordbærsaft (koncenteret)
1 dl Husblas
Energifordeling pr. 100 g
Kcal 319
Energifordeling i procent
Protein 5 %
Fedt 67 %
Kulhydrat 28 %